Om Egypten

DEN POLITISKE SITUATION

Den Arabiske Republik Egypten blev dannet i 1953 med Mohammad Naguib som landets første præsident. Ifølge forfatningen fra 2014 (med 2019 forfatningsændringer), afholdes der valg hvert sjette år til præsidentposten og hvert femte år til parlamentet. En præsident kan maksimalt sidde i to perioder. I kølvandet af en periode med politiske og sociale uroligheder blev Abdel Fattah el-Sisi i juni 2014 for første gang valgt som Egyptens præsident med 97% af stemmerne. Seneste præsidentvalg blev afviklet den 26.-28. marts 2018, hvor Sisi blev genvalgt, ligeledes med 97% af stemmerne. Seneste parlamentsvalg blev afholdt i 2020.

Inspireret af de folkelige protester i Tunesien i 2010 samledes talrige folkemængder i begyndelsen af 2011 i større byer i Egypten med krav om, at Hosni Mubarak, Egyptens præsident siden 1981, skulle gå af. Presset fra demonstranterne blev til sidst så stort, at Mubarak i februar 2011 trådte tilbage og overlod ledelsen af landet til det egyptiske militær. I juni 2012 blev Mohamed Morsi fra det Muslimske Broderskab valgt til landets femte præsident i et meget tæt valg. Han nåede kun at sidde godt et år, inden han i juli 2013 blev afsat af militæret efter betydelig folkelig utilfredshed med Morsi-regeringen. Adly Mansour blev i kraft af hans rolle som formand for daværende øverste forfatningsdomstol indsat som overgangspræsident indtil Sisi tog over i 2014. Siden har Egypten været præget af en relativ stabil politisk situation.

Egypten er genstand for international kritik for situationen på menneskerettighedsområdet, og bl.a. EU har udtrykt bekymring over situationen på en række punkter, herunder de egyptiske myndigheders pres på civilsamfundet, menneskerettighedsforkæmpere og journalister.

ØKONOMI

IMF tildelte i 2016 Egypten en økonomisk støttepakke, og på baggrund af de medfølgende anbefalinger har den egyptiske regering iværksat en række reformer, som har til formål at stimulere økonomien og styrke betalingsbalancen. Disse reformer inkluderer en betydelig reducering af landets tilskudssystem på bl.a. fødevarer, benzin og elektricitet. Desuden forsøger regeringen at tiltrække udenlandske investeringer bl.a. ved ny lovgivning for investorer og nationale ”mega-projekter”. Siden 2016 har Egypten set opadgående vækstrater med et højdepunkt på5,6% for finansåret 2018-2019 Efter COVID-19 krisens udbrud faldt raten dog igen til 3,6% for finansåret 2019-2020, hvorefter den egyptiske regering udstedte en hjælpepakke på 100 mia. egyptiske pund (ca 39 mia. DKK). Økonomien lider under høj arbejdsløshed samt høj inflation og stort underskud på de offentlige budgetter. Egypten har en stor fattigdomsudfordring og en tredjedel af landets befolkning lever under den nationale fattigdomsgrænse. Særligt i kraft af en høj befolkningstilvækst og en ung befolkning med en gennemsnitsalder på 24 år er der et stort behov for at skabe vækst og nye arbejdspladser.

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK

Adgang til Nilens vand, der er landets eneste større ferskvandskilde, er af stor betydning for Egypten og de igangværende forhandlinger om Etiopiens dæmningsprojekt, Grand Ethiopian Renaissance Dam, i det trilaterale forum mellem Sudan, Etiopien og Egypten har derfor højeste prioritet. Forhandlingerne drejer sig om, hvornår og hvor meget Etiopien kan fylde dæmningen, uden at det får negative konsekvenser for de tre parters adgang til vand og elektricitet. En bindende aftale er essentiel for Egyptens fremtidige adgang til vandressourcer fra Nilen. 

Egypten spiller desuden en central politisk rolle i Mellemøsten og Nordafrika. Egypten har bl.a. været engageret i Israel/Palæstina-konflikten, hvor man har udnyttet sin særlige position som det folkerigeste arabiske land samt sine forbindelser til begge parter i konflikten. Egypten deler en 1.200 km. grænse med Libyen, og det er en kerneinteresse for Egypten at inddæmme konflikten og modvirke at militante islamister, våben og narkotika krydser den lange porøse grænse.