Om Egypten

DEN POLITISKE SITUATION

Den Arabiske Republik Egypten blev dannet i 1953 med Mohammad Naguib som landets første præsident. Ifølge forfatningen fra 2014 (med 2019 forfatningsændringer), afholdes der valg hvert sjette år til præsidentposten og hvert femte år til parlamentet. En præsident kan efter forfatningsændringen i 2019 maksimalt sidde i tre perioder. I kølvandet af en periode med politiske og sociale uroligheder blev Abdel Fattah El-Sisi for første gang i juni 2014 valgt som Egyptens præsident med 97% af stemmerne, og blev genvalgt i marts 2018. Ved seneste præsidentvalg, der blev afholdt 10.-12. december 2023, blev Sisi med 90% af stemmerne valgt til en tredje periode, som løber indtil 2030. Seneste parlamentsvalg blev afholdt i 2020.

Inspireret af de folkelige protester i Tunesien i 2010 samledes talrige folkemængder i begyndelsen af 2011 i større byer i Egypten med krav om, at Hosni Mubarak, Egyptens præsident siden 1981, skulle gå af. Presset fra demonstranterne blev til sidst så stort, at Mubarak i februar 2011 trådte tilbage og overlod ledelsen af landet til det egyptiske militær. I juni 2012 blev Mohamed Morsi fra det Muslimske Broderskab valgt som landets femte præsident i et meget tæt valg. Han nåede kun at sidde godt et år, inden han i juli 2013 blev afsat af militæret efter betydelig folkelig utilfredshed med Morsi-regeringen. Adly Mansour blev i kraft af hans rolle som formand for daværende øverste forfatningsdomstol indsat som overgangspræsident, indtil Sisi tog over i 2014.

Egypten er genstand for international kritik for situationen på menneskerettighedsområdet, og bl.a. EU har udtrykt bekymring over det pres, de egyptiske myndigheder lægger på civilsamfundet, menneskerettighedsforkæmpere og journalister.

ØKONOMI

Egypten har en stor fattigdomsudfordring, og cirka en tredjedel af landets befolkning lever under den nationale fattigdomsgrænse. Særligt i kraft af en høj befolkningstilvækst og en ung befolkning med en gennemsnitsalder på 24 år er der et stort behov for at skabe vækst og nye arbejdspladser.

Selvom Egypten i 2022 havde en vækstrate på 6,6%, befinder landet sig i en vanskelig økonomisk situation med høj inflation, høj udlandsgæld og mangel på udenlandsk valuta. IMF annoncerede i december 2022 en aftale om at yde et lån på tre milliarder USD til Egypten over de næste fire år, såfremt landet lever op til betingelser om bl.a. at begrænse statslig og militær indblanding i økonomien, salg af flere statsejede selskaber og et krav om at lade kursen på det egyptiske pund mod dollaren flyde frit. Derudover præsenterede regeringen ved indgangen til 2024 en økonomisk redningsplan frem mod 2030, som har til formål at nedbringe udlandsgælden, reducere inflationen til syv procent og tredoble valutareserverne til 300 milliarder USD.

EU udgør Egyptens største handelspartner med samhandel for 276 milliarder kroner i 2022. Forholdet mellem EU og Egypten forventes yderligere styrket i løbet af 2024 med indgåelsen af et strategisk partnerskab, der bl.a. indebærer intensiveret samarbejde inden for økonomi og migration. I januar 2024 blev Egypten optaget i BRIKS-samarbejdet, som led i bestræbelserne på at styrke landets økonomiske muligheder.

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK

Som en af initiativtagerne til grundlæggelsen af bevægelsen for alliancefri lande (Non-Aligned Movement) i 1961, har Egypten en tradition for neutralitet. Omgivet af konflikter i Israel/Gaza, Sudan, Libyen og Det Røde Hav spiller Egypten en central politisk rolle i Mellemøsten og Nordafrika. Dette kommer bl.a. til udtryk i Israel/Palæstina-konflikten, hvor Egypten har faciliteret og deltager i forhandlinger om situationen i Gaza. Egypten deler en 1.200 km. grænse med det konfliktprægede Libyen, og det er derfor en kerneinteresse for Egypten at inddæmme konflikten og modvirke, at militante islamister, våben og narkotika krydser grænsen. Egypten er det næststørste modtagerland for sudanesere, som siden krigens udbrud i Sudan i april 2023 er flygtet ud af landet.

Nilen er Egyptens eneste større ferskvandskilde og er således af stor betydning for landets adgang til vand. Derfor ser man med stor bekymring på Etiopiens dæmningsprojekt ”Grand Ethiopian Renaissance Dam” på Den Blå Nil, som man frygter vil have negative konsekvenser for bl.a. Egyptens landbrugssektor og energiproduktion. Efter års forfejlede trilaterale forhandlinger mellem Egypten, Sudan og Etiopien om dæmningsprojektet, meldte Egypten sig i 2023 ud af forhandlingerne. Siden er spændingerne mellem Egypten og Etiopien steget, bl.a. i kølvandet på Etiopiens aftale med den somaliske udbryderrepublik Somaliland i januar 2024 om at leje en havn og dermed opnå adgang til Adenbugten, hvilket affødte voldsom kritik fra Egypten.  

I nogle områder af Egypten er sikkerhedssituationen relativt ustabil, navnligt i den centrale/nordlige del af Sinai-halvøen og den vestlige ørken. Særligt i det nordlige Sinai er sikkerhedssituationen præget af tilstedeværelsen af militante grupperinger. Man bedes holde sig opdateret angående sikkerhedssituationen i Udenrigsministeriets Rejsevejledning - Egypten.