Spring til indhold

Om Egypten

DEN POLITISKE SITUATION

Den Arabiske Republik Egypten blev dannet i 1953 med Mohammad Naguib som landets første præsident. Ifølge forfatningen fra 2014, afholdes der valg hvert fjerde år til præsidentposten og hvert femte år til parlamentet. En præsident kan maksimalt sidde i to perioder. I kølvandet af en periode med politiske og sociale uroligheder blev Abdel Fattah el-Sisi i juni 2014 for første gang valgt som Egyptens præsident med 97% af stemmerne. Seneste præsidentvalg blev afviklet den 26.-28. marts 2018, hvor Sisi blev genvalgt, ligeledes med 97% af stemmerne. Seneste parlamentsvalg blev afholdt i 2015.


Inspireret af de folkelige protester i Tunesien i 2010 samledes talrige folkemængder i begyndelsen af 2011 i større byer i Egypten med krav om, at Hosni Mubarak, Egyptens præsident siden 1981, skulle gå af. Presset fra demonstranterne blev til sidst så stort, at Mubarak i februar 2011 trådte tilbage og overlod ledelsen af landet til det egyptiske militær. I juni 2012 blev Mohamed Morsi fra det Muslimske Broderskab valgt til landets femte præsident i et meget tæt valg. Han nåede kun at sidde godt et år, inden han i juli 2013 blev afsat af militæret efter betydelig folkelig utilfredshed med Morsi-regeringen. Adly Mansour blev i kraft af hans rolle som formand for daværende øverste forfatningsdomstol indsat som overgangspræsident indtil Sisi tog over i 2014. Siden har Egypten været præget af en relativ stabil politisk situation.


Egypten er genstand for international kritik for situationen på menneskerettighedsområdet, og bl.a. EU har udtrykt bekymring over situationen på en række punkter, herunder de egyptiske myndigheders pres på civilsamfundet, menneskerettighedsforkæmpere og journalister.

ØKONOMI

Trods opadgående vækstrater siden juli 2016 (4,5% i januar 2018) kæmper Egypten fortsat med adskillige økonomiske udfordringer. Økonomien lider under høj arbejdsløshed (11,3%) samt høj inflation og stort underskud på de offentlige budgetter. Derudover påvirkes den egyptiske økonomi negativt af stagnerende indtægter fra transit gennem Suezkanalen og relativt lave turistindtægter. Egypten har en stor fattigdomsudfordring og en fjerdedel af landets befolkning lever under den nationale fattigdomsgrænse. Særligt i kraft af en høj befolkningstilvækst og en ung befolkning med en gennemsnitsalder på 24 år er der et stort behov for at skabe vækst og nye arbejdspladser. IMF tildelte i 2016 Egypten en økonomisk støttepakke, og på baggrund af de medfølgende anbefalinger har den egyptiske regering iværksat en række reformer, som har til formål at stimulere økonomien og styrke betalingsbalancen. Disse reformer inkluderer en betydelig reducering af landets tilskudssystem på bl.a. fødevarer, benzin og elektricitet. Desuden forsøger regeringen at tiltrække udenlandske investeringer bl.a. ved ny lovgivning for investorer og nationale ”mega-projekter”.

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK

Egypten spiller en central politisk rolle i Mellemøsten og Nordafrika. Egypten har bl.a. været engageret i Israel/Palæstina-konflikten, hvor man har udnyttet sin særlige position som det folkerigeste arabiske land samt sine forbindelser til begge parter i konflikten. Egypten deler en 1.200 km. grænse med Libyen, og det er en kerneinteresse for Egypten at inddæmme konflikten og modvirke at militante islamister, våben og narkotika krydser den lange porøse grænse. Desuden er adgang til Nilens vand, der er landets eneste større ferskvandskilde, af stor betydning for Egypten og de igangværende forhandlinger om Etiopiens dæmningsprojekt, Grand Ethiopian Renaissance Dam, i det trilaterale forum mellem Sudan, Etiopien og Egypten har derfor høj prioritet.

I nogle områder i Egypten er sikkerhedssituationen relativt ustabil, navnligt i det centrale/nordlige Sinai og den vestlige ørken. Særligt på den nordlige del af Sinai-halvøen er sikkerhedssituationen præget af tilstedeværelsen af grupperinger affilieret med Islamisk Stat. Man bedes holde sig opdateret angående sikkerhedssituationen i Udenrigsministeriets Rejsevejledning - Egypten.

RELATIONERNE MELLEM DANMARK OG EGYPTEN

Relationerne mellem Danmark og Egypten er bredt funderet med politisk dialog og en betydelig samhandel mellem landene. En række danske virksomheder er engageret i strategisk vigtige sektorer på det egyptiske marked indenfor bl.a. transport, fiskeri og sundhed. Desuden har Egypten traditionelt set været en populær destination for danske turister, selvom der siden revolutionen i 2011 har været en betydelig nedgang i antallet af danske turister i Egypten.
Egypten er derudover fokusland under Det Arabiske Partnerskabsprogram (DAPP), som er Danmarks samarbejdsprogram med udvalgte lande i Mellemøsten og Nordafrika om at fremme god regeringsførelse og sikre økonomiske muligheder, særligt for unge og kvinder (
læs mere her).

Økonomi

BNP USD 332.791 mia. i 2016 (Verdensbanken)

Valuta Egyptiske Pund (EGP)

Geografi

Hovedstad Kairo

Areal 997.739 km2, hvoraf ca. 5% er beboet og opdyrket område.

Indbyggertal 96,49 mio. i 2018 (CAPMAS)

Befolkningsvækst ca. 2,5% årligt (CAPMAS)

Sprog Moderne standard arabisk (skrift), egyptisk-arabisk dialekt (tale)

Religion Hovedparten af befolkningen er sunnimuslimer og den største minoritet er kristne, heraf er størstedelen koptisk kristne. Der findes dog ikke officielle opgørelser over befolkningens religiøse tilhørsforhold.

Fattigdom 27,8% af befolkningen levede i 2015 under den nationale fattigdomsgrænse (Verdensbanken)

Forventet levetid ved fødsel Mænd/69 år, kvinder/73 år (WHO 2015)

Regering

Statsoverhoved Præsident Abdel Fattah el-Sisi, genvalgt marts 2018.

Premierminister Sherif Ismail

Parlamentet 596 pladser (15 % af det nuværende parlament består af kvinder)